Den hvide mand

Scene 22

Jeg kom til Danmark i 1975. Jeg kom hertil på den måde at mine forældre havde ubeskyttet samleje, min mor blev gravid og bar mig i sin mave i 9 måneder, indtil hun fødte mig på Helsingør Sygehus. Jeg er indvandrer og tæller i statitikkerne som sådan. Indvandret fra landet af ikke-adskilte sæd- og ægceller. I 70ʻerne var jeg bare en dreng, i det nye årtusind er jeg 2. generationsindvandrer. Min datter er 3. generationsindvandrer, hendes børn bliver 4. generationsindvandrere. Hvor mange generationer kan en dansker tælle til? I 30 år har jeg ladet som om, jeg ikke har temperament. Men det har jeg… Jeg HAR temperament. JEG HAR TEMPERAMENT! OG JEG ER PISSESUR!

Scene 28

Musik: Dolly Parton: I will always love you.

Jeg tager dit land. Jeg tager dit land. Jeg tager dit folketing, din styreform, dit demokrati, dit retssamfund, dit sikkerhedsnet. Jeg tager dine sociale ydelser, din pension, din efterløn og dine dagpenge. Jeg tager din by. Jeg tager din by. Jeg tager dit job, jeg tager dit hus, jeg tager din bil, jeg tager din motorsav og din plæneklipper. Jeg tager den seng, du sover i, det bord du spiser ved, jeg tager dit fjensyn og din radio. Jeg tager din radio. Jeg tager dine møbler, din sofa og dine borde og stole og dine lamper. Jeg tager dine tallerkner og al dit bestik. Jeg tager dine gardiner. Jeg tager din kone og dine børn. Jeg tager din familie og dine venner. Jeg tager de mennesker du kender, de mennesker du holder af, og dem du synes mindre godt om, jeg tager dem alle sammen. Jeg tager din hund. Jeg tager din hund. Jeg tager alt, hvad du elsker og alt, hvad du nogensinde har kæmpet for, alt du tager for givet og regner som dit, selv det du har glemt, du har, jeg tager alt hvad du ejer. Jeg ripper dig for alt. Jeg tager alting fra dig. Jeg tager den luft, du indånder, jeg tager skoven og havet og markerne, der omgiver det sted, hvor du bor. Jeg tager vejen under dine fødder. Jeg tager asfalten og fortorvet og brostenene og fliserne. Jeg tager alt. Til sidst står du alene på heden uden en trevl på kroppen, uden en eneste ejendel og uden et eneste menneske omkring dig. Så tager jeg din verden. Jeg tager din verden og din orden og din tryghed og din lykke. Jeg tager din lykke og jeg tager din fornuft. Jeg tager din fornuft. Jeg tager din evne til at tænke klart. Jeg tager din reflektionsevne, din analytiske sans og din menneskelige adfærd; det der gør dig til menneske. Jeg tager din menneskelighed. Så køber jeg en pistol. Jeg starter en krig. Du er min fjende, og jeg tager dit liv.

Det er din frygt.

JOAN RANG CHRISTENSEN

Uddrag fra stykket Den hvide mand – en kompliceret kærlighedserklæring opført af danskdanskTeater Grob, Nørrebro maj-juni 2011. Fotos: Miklos Szabo.

danskdansk.dk

#2
| BIBLIOTEK | , , link