Linjer til lykkekagerne

Jeg synes du er vidunderlig og det gør alle andre også.

Præcis ligesom Jackie Kennedy fik et drengebarn, vil også du få et – endda større.

Du vil møde en høj smuk blond fremmed, men du vil ikke sige goddag.

Du vil begive dig ud på en lang rejse og du vil være meget glad, men alene.

Du vil gifte dig med den første person som fortæller dig, at dine øjne er som røræg.

I begyndelsen var DU – der vil altid være DU, tror jeg.

Du vil skrive et fantastisk teaterstykke som vil blive vist tre gange.

Ring straks til Village Voice: De vil gerne interviewe dig.

Roger L. Stevens og Kermit Bloomgarden har kig på dig.

Prøv at slappe lidt af; din mest feterede nervøse trækning bliver din undergang.

Din første digtsamling bliver udgivet så snart du har skrevet den færdig.

Du er muligvis et hit uptown, men downtown er du legendarisk.

Din måde at gå på har musikalske kvaliteter som vil gøre dig rig og berømt.

Du vil spise kage.

Hvem tror du egentlig du er? Jo Van Fleet?

Du tror dit liv er Pirandello-agtigt, men i virkeligheden minder det mere om O’Neill.

Et par dansetimer hos James Waring og hvem ved? Måske sker der noget.

Det er ikke dine nylonstrømper der løber, det er en hånd på dit lår.

Jeg er klar over at du har boet i Frankrig, men det betyder ikke at du ved ALT.

Du skulle tage hvidt på lidt oftere – det klæder dig.

Den næste som du taler med vil komme med et meget spændende tilbud.

Mange mennesker i dette rum ville ønske de var dig.

Har du set Mike Goldbergs udstilling? Al Leslies? Lee Krasners?

Indimellem kan din objektivitet virke falsk på fremmede.

Hvad vil du stille op med dig selv, nu hvor valget er overstået?

Du er fange på en croissant-fabrik og du elsker det.

Du spiser kød. Hvorfor spiser du kød?

På den anden side af horisonten er der en jammerdal.

Også du kunne blive Frankrigs premierminister, hvis bare… hvis bare…

 

FRANK O’HARA

Digt fra Til minde om mine følelser (Basilisk 2011). Oversat af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard.

#22
| BIBLIOTEK | , , , , link