Sprog

Jeg fastsætter
regler for regn. I regnen
en rosenbusk. Blomsterne danser
røde og hvide i vinden,
spærret inde bag stilke
og blade. Sat uden for
tiden mens tiden
går. Massevoldtægter.
Jeg fastsætter nærmere regler for
sekunderne. Tvangsægteskaber.
Jeg fastsætter nærmere regler for
kærlighed. Grov vold.
Jeg fastsætter nærmere regler for
mareridt. Utryghed.
Jeg fastsætter nærmere regler for
mørkerøde roser. Kvindeundertrykkelse.
Rosen er smuk som en
opholdstilladelse. Et volds-
monopol.

 

JULIE STEN-KNUDSEN

Digt fra Hjem er en retning, Gyldendal 2011.

#23
| BIBLIOTEK | , , link