Min gamle mor tog altid brillerne af
for at se positivt på tingene: tog hun sig regelmæssigt
en maltwhisky med en teskefuld vand
Hvad hun så som var så positivt
forstod vi ikke til at begynde med
Det var vanskeligt at forstå senere også
Vi forstod det aldrig
Hun faldt i staver over rod i entréskuffen
Skulle død og pine ha’ mælken over i en kande
og klæde over frugten net over kagerne
Det blev stift og vanskeligt
og vældig Vermeer-smukt alligevel
Hun græd som et spædbarn om natten
Hun lå og var bange for bunad-politiet
Hun skreg foran hver nyhedsudsendelse
Råmælksbudding på Råmælkevejen
om uldsort var sort nok
om bunad-skjorten var stiv nok
brochen snoet og svungen nok
Det sidste hun var bange for var Jeltsin
for han havde et forkert smil
CECILIE LØVEID
Udvalgt fra ”8 digte fra Sortere bunader” i Den Blå Port 87 (2011). Oversat fra norsk af Gitte Broeng. Digtet er oprindelig fra Svartere bunader (Kolon Forlag 2010).
