Jeg hører min mors stemme, om og om
igen, i telefonen, mindre og mindre,
mere ungpigeagtig, med
den lille splint af ruhed
og jeg ved hvad det er Der
findes ingen udgang fra dette,
ingen flugt, heller intet
svigt Det er i dette jeg skal
være, med hele mit væsen
Vi vælger ikke vores svigt
Vi vælger heller ikke vores
kærlighed Vi er udvalgte Til
hvad? Handlingerne sker i for-
tvivlelse, skrøbelig, fuld af ynde
GÖRAN SONNEVI
Digt uden titel fra Klangenes bog (Arena 2012), oversat af Julie Sten-Knudsen. Originalen Klangernas bog udkom i 1998.
